Prøveboringer efter grundvand.

I juni måned udfører vi prøveboringer efter grundvand på vores solfangerareal.

Dronninglund Fjernvarme er ved at undersøge mulighederne for et supplerende projekt i tilknytning til det afsluttede solvarmeprojekt. Projektet er fremkommet i tilslutning til regeringens beslutning om at afskaffe treledstariffen på naturgasfyret kraftvarmeproduktion. Og et ønske fra Energiministeren og Energiministeriet om at fremme etableringen af store EL-drevne varmepumper.

Projektet påtænkes at anvende en teknik til varmeindvinding vha. store eldrevne varmepumper som køler på grundvand.

I første omgang er der udelukkende tale om en forundersøgelse der har til hensigt at registrere grundvandsressourcerne. Derfor vil der i juni måned foretages prøveboringer på solfangerarealet i den nordlige ende op mod Ringvejen.

Hvis prøveboringerne viser at de rigtige forhold er til stede, har Dronninglund Fjernvarme til hensigt at etablere et varmeindvindingsanlæg på ca. 3 MW i tilknytning til solfangercentralen i den gamle grusgrav.

Ønsker De mere viden om grundvandskøling som varmekilde kan de læse om konceptet i denne udredning der er  hentet fra Energistyrelsens hjemmeside:
"Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet"
Afsnittet om grundvandskøling starter på side 59.

Ønsker de flere informationer er de velkommen til at kontakte os via email eller på tlf. 98 84 14 78.